Det gør mig glad, at digitale værktøjer og medier som fx video, grafik, lyd og billeder udgør en pæn del af elementerne i sprogundervisningen i dag. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en fod i det “gamle” nemlig digital kommunikation, indholdsplanlægning og -produktion, og er glad for at kunne bruge min erfaring i alt det nye.

Afprøv interaktiv tyskøvelse drag and drop

Jeg har i øjeblikket lidt tid til at arbejde med content og interaktion til tyskundervisning. Jeg håber, at du vil gøre et forsøg og afprøve min første interaktive tyskøvelse. Og skriv gerne i kommentaren nedenfor, hvad du mener om denne øvelse.

Det er klart, at en interaktiv og visuel tyskøvelse om køkkenredskaber ikke kan stå alene. Men øvelsen kan med fordel bruges som et led i ordforrådstilegnelsen, og er også egnet til indføring af nyt ordforråd til fx et tema om madlavning eller hjemmet. Til dette kan eleverne øve sig hjemmefra (flipped learning), og i skolen kan eleverne på baggrund af lektien selv lave ordkort, tilføje nye, parre ordene osv. i grupper af to eller fire eller i Cooperative Learning-strukturer.

I tysk på meritlæreruddannelsen planlægger vi undervisningsforløb med fokus på før, under og efter undervisningen. Vi lærer om, hvordan vi nemmest får alle eleverne i tale ved at undervise med chunks, som nemmere lagres i hukommelsen. Nu om stunder er vi nået længere end “durch, für, gegen…” og at tjekke bøjninger i skemaer på begynderniveau blot for at lyde korrekte. Vi skal have mod til fejl og lære af disse. Det skal først og fremmest være sjovt og engagerende at lære tysk.

Forvent flere interaktive øvelser fra mig, som kan bruges i flipped learning-sammenhæng og i tyskundervisning.

Læs også...

Kønsroller i tyskundervisning

Kønsroller i tyskundervisning

Hvordan arbejder du med kønsroller i tyskundervisning, og får eleverne i tale? Læs, hvordan jeg, med fokus på chunks i sprogtilegnelsen, underviser i kønsroller i tyskundervisning.

læs mere