… opdateres
I det følgende vil jeg sætte fokus på, hvordan vi som tysklærere og lærerstuderende giver konstruktiv og motiverende feedback på elevernes skriftlighed i tysk.

At skrive på et fremmedsprog

Skriftlighed er ikke som mundtlighed, hvor vi kommunikerer her og nu. Når vi kommunikerer mundtligt har vi mulighed for at bruge kropssprog, spørgsmål og gættestrategier i samtalen. På skrift får vi derimod mulighed for at overveje ord, indhold og form, og vi har også mulighed for at bruge ordbøger, noter og anden hjælp til at gå i dybden med sproget. Når det er sagt, så kræver skriftlighed en højere grad af forståelse og korrekthed, da modtageren ikke er tilstede og ikke deltager i konstruktionen af forståelsen. Skriftlighed kræver lærerens stilladsering med før-, under- og efteraktiviteter. Men i eksamenssituationen har eleven kun formuleringen af eksamensopgaven og ordene i denne at støtte sig til, så det er vigtigt i den tidlige sprogstart at give god og konstruktiv feedback på elevernes skriftlige arbejde.

Intersprog og intersprogsanalyse

Intersprog er elevens sprog på vej mod målsproget. Eleven har fx et eller to modersmålssprog, som hun bygger sin tilegnelse af andetsproget på. Professor i lingvistik Larry Selinker var den første, der introducerede begrebet Intersprog. Med intersprog gjorde han opmærksom på, at andetsprogsindlærerens sprog med de med de afvigelser fra normen, der vil være, ikke skal betragtes som en ophobning af fejl, men som et særligt og selvstændigt ‘undervejssystem’ (Holm & Laursen, s. 45, 2010). Intersproget er en kompleks størrelse, som er sammensat af mange forskellige subsystemer fx fonologi, morfologi, leksikon, syntaks, semantik og pragmatik (Holm & Laursen, 2010). Subsystemerne er indbyrdes forbundne forstået sådan, at sker der forandringer i et system, leder det til forandringer i andre systemer. Jo mere bevidst du er om intersprog, og i hvor høj grad modersmålssproget spiller ind på andetsprogstilegnelsen, jo bedre kan du give eleverne de rette udfordringer og sproglige vejledning.

For at kunne give eleverne en konstruktiv og kvalificeret feedback på skriftlige tekster skal du gribe det systematisk an. Først på det pragmatiske niveau hvor du ser på, om kommunikationen lykkes og om kravene til genren er opfyldt. Dernæst på et lingvistisk niveau, hvor du blandt andet ser på syntaks, morfologi og ordforråd.

Feedback på elevernes skriftlighed i tysk trin for trin

Nu er du kommet til, hvordan du griber intersprogsanalysen an, så du kan give en kvalificeret feedback på elevernes skriftlighed i tysk. Der er fire overordnede grupper nemlig pragmatik, leksik, morfologi og den sidste, planlægning og udvikling, som skal sikre elevens videre sprogtilegnelse. 

Pragmatik – forståelighed, sammenhæng og struktur

På det pragmatiske niveau læser du først elevteksten igennem, og vurderer om den er forståelig og om den overholder kravene overordnet. Du skal ikke lave rettelser på det pragmatiske niveau. Din feedback skal være konkret.

1) Vurdér om eleven overholder kravet til antal ord

2) Svarer eleven på opgaverne? Og er eleven i stand til at strukturere indholdet?

3) Opfylder eleven særlige genrekrav fx om adressat? Er opgaven en kommenteringsstil, er der ikke krav til adressat. Se på, om eleven kan besvare og tage selvstændig stilling. Fx eleven har succes med at udtrykke sin mening og begrunde den, til trods for at det er en svær disciplin på a2-niveau – læg mærke til formuleringerne “ich denke, dass…” eller “ich finde, dass…”.

4) Er opgaveformuleringen fx tredelt i tre spørgsmål, er det værd at bide mærke i, om eleven også besvarer opgaven tredelt. Er det tilfældet, at eleven har grebet teksten kronologisk an, er teksten også mere kohærent. På den måde skaber eleven sammenhæng og kan lave en overskuelig struktur i afsnit.

Kohæsion er også det “lim”, der får ord og afsnit til at hænge sammen. Bruger eleven metatekster og fortæller, hvornår hun besvarer hvad, er det også tegn på kohæsion fx “ich denke, dass es gut ist…”. Kohæsionssignaler er også med til at skabe sammenhæng fx “auch”, “manchmal”, “besonders”, “aber” og “dass”.

Leksik – ordforråd og variation

Leksik handler om elevens ordforråd og variation af ord. Giv konkrete eksempler fra teksten, hvor eleven bruger chunks (faste udtryk og vendinger) og har et centralt og varieret ordforråd. Formår eleven at bruge opgaveformuleringens ord og har hun et ordforråd, der passer til emnet herunder at hun kan kan slå op i ordbogen og bruge ordene i sin egen stil? Eksempler på ord i et emne om unges alkoholforbrug kunne være “Alkoholvergiftung” og “Gruppenzwang”.

Bemærk også, hvis eleven varierer og bruger mange forskellige verber og modalverber (können, sollen, wollen). En typisk fejl er at bruge “benutzen” i forbindelse med at bruge alkohol. I stedet bruger man “konsumieren” eller blot “trinken” på tysk.

Bid også mærke i, om eleven bruger chunks. Skriver hun “ich gehe zu Sport”, er det også en typisk transfer fra den danske vending. Hun har i dette tilfælde ikke lært den tyske chunk “ich treibe/mache Sport”. 

Giv også konkrete eksempler på substantiver i elevteksten. Bruger eleven mange substantiver og er der variation i dem? Bemærk om hun har en veludviklet forståelse af substantiver på tysk. Er hun bevidst om, at substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav? Er hun i stand til at slå op i ordbogen og vælge det rigtige substantiv til sammenhængen.

Semantisk simplicering

Morfologi – bøjning, sætningsopbygning og tegnsætning

 

Planlægning og udvikling i den videre sprogtilegnelsesproces

 

 

Kilder

Holm, Lars & Laursen, Helle Pia (2010) Dansk som andetsprog, Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Dansk Lærerforeningens Forlag.

Hvilke erfaringer har du i arbejdet med intersprogsanalyser

Tak fordi, at du læste med. Du er velkommen til at dele dine erfaringer eller stille spørgsmål i kommentaren nedenfor.

Læs nyeste indlæg i bloggen

Kønsroller i tyskundervisning

Kønsroller i tyskundervisning

Hvordan arbejder du med kønsroller i tyskundervisning, og får eleverne i tale? Læs, hvordan jeg, med fokus på chunks i sprogtilegnelsen, underviser i kønsroller i tyskundervisning.

læs mere